Rens og afsyring

Som udgangspunkt kan Krüger Aquacare fjerne alle type aflejringer i beholdere og rørsystemer

 

Aflejringer dannes typisk i form af enten korrosion, biofilm (herunder bakterier), olie, kisel, kalk, proteiner, fedtstoffer m.m.

Disse belægninger forringer flowet og varmetransmissionen.
På sigt kan de medføre:

  • Øget energiforbrug
  • Større udgifter til reparation og vedligehold
  • Forringet levetid af anlæg
  • Nedsat produktionskapacitet og/eller i værste fald produktionsstop
  • Manglende varmt vand i haner
  • Manglende varme i radiatorer

I den perfekte verden vil det optimale være overflader, der er rene og helt fri for belægninger - det er bare yderst sjældent at det kan lade sig gøre, hvad enten det er indenfor industri eller boligejendomme. Der findes forskellige anlæg og processer, der kan minimere/reducere belægningerne, men at undgå det helt, er så godt som umuligt.

Opgaven løses efter behov
Afhængigt af problemstilling og behov vil Krüger Aquacare komme med en anbefaling af, hvorledes den specifikke opgave kan løses.

Opgavens type bedømmes bl.a. efter:

  • Anlægstype
  • Komponentvalg
  • Belægningens art
  • Tilgangen til anlægget
  • Temperatur
  • Tykkelsen af belægningen
  • Opvarmningstider
  • samt andre parametre...

Krüger Aquacare har erfarne montører fordelt over hele landet, der rykker ud uanset om opgaven befinder sig på landjord, til søs eller f.eks. Off-shore.

Vi kan udføre opgaven på det tidspunkt, der er mest hensigtsmæssigt for kunden, således at det generer brugerne mindst mulig.

Køletårne

Fjernelse af belægninger i form af biofilm/bakterier, kalk, korrosion m.m. 1 mm kalkbelægning kan hæve energiforbruget med op til 10% for levering af den samme ydelse.

Varmtvandsbeholdere og vandvarmere

Alle steder, hvor der sker en opvarmning af vand, vil der opstå problemer med belægninger af kalk, korrosion, slam etc. Følgevirkningerne er forringet varmeoverførsel, øget slitage, nedsat levetid og øget belastning af pumper. m.m. Dertil kommer øgede energiomkostninger.

Hvis der er god tilgang til beholderen, vil den blive renset mekanisk samt efterfølgende højtryksspulet.

Kemisk udsyring anbefales hvor der ikke er fysisk tilgang til beholderen eller hvor denne har fastmonteret spiraler.

Vekslere

Pladevarmere
Pladevarmevekslere for varmt brugsvand afsyres, således at man undgår slam og sten-belægninger. Belægninger forringer varmeoverførelsen og systemets effektivitetsgrad aftager. Driftsomkostningerne stiger bl.a. pga. højere pumpe- og energiudgifter.

Da brugsvandet medfører en væsentlig tilkalkning, vil rensningen forlænge vekslerens levetid og give betydelige besparelse i driftsøkonomien. Vi anbefaler at adskille pladevarmeveksleren og afsyre pladerne kemisk i et medbragt mobilt kar. Det giver langt det bedste resultat. Pladevarmevekslere for varmt brugsvand bør normalt serviceres årligt.

Afsyringen kan foretages så længe det er muligt at opnå cirkulation.

Rørvarmere
Udsyres således at man undgår slam, smuds, pakningsrester og stenbelægninger. Belægninger forringer varmeoverførelsen og systemets effektivitetsgrad aftager. Driftsomkostningerne stiger pga. højere pumpe- og energiudgifter. Udsyringen forlænger vekslerens levetid og giver betydelige besparelse i driftsøkonomien. Veksleren udsyres normalt i samlet stand på stedet. Veksleren bør normalt udsyres hvert 2-3 år, afhængigt af driftsforhold.

Vandvarmer med gennemstrømning
Udsyres så at man undgår slam, smuds, pakningsrester og stenbelægninger. Belægninger forringer varmeoverførelsen og systemets effektivitetsgrad aftager. Driftsomkostningerne stiger bl.a. pga. højere pumpe- og energiudgifter. Udsyringen forlænger vekslerens levetid og giver betydelige besparelse i driftsøkonomien. Veksleren bør normalt udsyres årligt.

Højtryksrensning/desinficering af affaldsskakte

Rensningen bør udføres årligt af hygiejnemæssige årsager, da affaldsskaktene kan være bakteriebomber. Hvis man har sår eller skærer sig i forbindelse med tømning af affald, kan man risikere alvorlige infektioner. Der er også øget risiko for luftvejsinfektioner.

Rørsystemer og procesanlæg

Boligejendomme
For at eliminere tilkalkede brugsvandsstrenge i ejendomme, foretager vi en kemisk rensning af rørstrengen på brugsvandssiden. Oftest begynder vi med at rense hovedstrengene og derefter sidestrengene. Derved kan vi konstatere virkningen i afgrænsede områder. Det er også til mindst mulig gene for beboerne i den periode, hvor rensningen finder sted.

Industrielle anlæg 
Vi renser rustfri tanke, destillationskolonner, rørsystemer, køletårne m.m.

Rensning og afsyring af kedler

Kedler afsyres på vandsiden. Derved fjernes de kedelsten- og kalkbelægninger, der forringer varmeoverførelsen. De skadelige spændinger i metallet elimineres, energiomkostninger holdes nede og kedlens levetid forlænges.